Overleveringsmøder 29. og 30. april 2024
29. og 30. april blev der afholdt overleveringsmøder for vores 9. og 10. klasse ordblinde elever og deres forældre. 29. april var på Tirsdalens Skole og 30. april på Randers Realskole. Elevernes kommende uddannelse tog godt imod dem, og de var repræsenteret af både elever, læsevejledere, ledere og studievejledere. Der er billeder fra begge møder, hvor mere end hundrede elever og forældre deltog.
Overleveringsmøder 9. og 10. maj 2022
Der har 9. og 10. maj været afholdt overleveringsmøder for vores 9. og 10. klasse ordblinde elever og deres forældre. 9. maj var på Tirsdalens Skole og 10. maj på Randers Realskole. Elevernes kommende uddannelse tog godt imod dem, og de var repræsenteret af både elever, læsevejledere, ledere og studievejledere.
Overleveringsmøde 10. juni 2021
Randers Realskole har holdt et velbesøgt overleveringsmøde for ordblinde til 10. klasse og ungdomsuddannelser, hvor eleverne mødte deres nye uddannelser og læsevejledere. Der var velkomst ved skoleleder Hans Myhrmann, orientering ved læsevejleder Mette Søndergaard og oplæg fra ungdomsuddannelserne og deres elever/tidligere elever.
Møde i netværket med læsevejledere og ledere
8. september 2020 afholdt vi møde på Randers HF/VUC. Alle samarbejdspartnere var mødt op, og på dagsordenen var blandt andet evaluering af overleveringsmøderne, der blev holdt lige op til sommerferien. Samtidig var der planlægning af den kommende læsevejleder-konference.
Overleveringsmøder på Vestervangsskolen og Randers Realskole
På overleveringsmøderne, henholdsvis 18. og 19. juni 2020, var det vigtige møde mellem elever, forældre og deres kommende læsevejleder i fokus. Derudover var der gode og inspirerende oplæg om ordblindhed, it-hjælpemidler mv. Tak til Steen Bundgaard, formand for skole og uddannelsesudvalget, for den indledende tale.
I en artikel i Frie Skoler maj 2020 fortæller Ida Elise Claumarch fra Tradium, Jette Pagaard, Læringscenter Randers og Mette Søndergaard fra Randers Realskole om baggrunden for det gode samarbejde omkring ordblinde i Randers Kommune.
Overleveringsmøder for ordblinde elever og deres forældre foregår 18. og 25. marts på henholdsvis Tirsdalens Skole og Randers Realskole. Se/hør mere via videoen.
Læsevejlederne Matilde Malmberg fra Paderup Gymnasium og Mette Søndergaard fra Randers Realskole fortæller om, hvordan projektet omkring ordblinde opstod.